mandag den 5. oktober 2015

Værelse 1210





Lærke - Pernille - Camilla - Helle


Derfor elsker jeg at rejse!

Jeg elsker at rejse.
Jeg er så fascineret af anderledes kulturer!
Bare tanken om at gå fra det kendte til det ukendte er så excentrisk.
Alle lande har noget at byde på.

Jeg er fascineret af anderledes kulturer!
I storbyen ser folk faktisk hinanden på gaderne.
Der er øjenkontakt, men dog ikke altid den gode af slagsen.
Og ja, hjemløse og alkoholiker er også at finde i Ljubljana.  

Anderledes kulturer har det med at fascinere mig.
Det er løjerlig at se forskellige adfærdsmønstre.
De ubehøvlede slovenere der bare suser over fodgængerfeltet, mens det stadig er rødt,
Samtidig med at vi pæne skandinaver venter til det bliver grønt.

Nogen gange kan det ske, at anderledes kulturer fascinere mig.
Storbylivet i Ljubljana er overraskende nok anderledes.
Den traditionelle musik der bliver spillet alle steder.
Og de mærkelige huse som er ramt af skimmelsvamp.

Intet fascinere mig, så jeg begynder at lede efter noget genkendeligt,
For at sammenligne det med Danmark.
Og hvorfor det?
For at indse hvor godt jeg egentlig har det.

Jeg savner at kunne læse skiltene.
Jeg savner at kunne forstå hvad der bliver sagt på gaden.
Jeg savner mine egne traditioner.
Og mest af alt savner jeg alt hvad der savnes kan.

Hvis bare savnet ikke var så stort,
Ville byen have lettere ved at trænge sig ind.
Men Slovenien du fascinerer mig ikke.
Og alligevel rejser jeg.


Ja. Derfor elsker jeg at rejse!

Knirken fra kirken i kanten af byen.
Mennsker der kurer derudaf.
Herinde er stilheden kolosal og kraftig. 
Som en kappe over al vor fejhed.
På trods den klejne tro dertil,
er jeg ramt af kulissens krone. 

Det fine kashmir, og kulørte krummer 
omfagner lokales kirkegang.
Her er man velkommen med al sin kummer.
Det må være kodylt. 

Kanten knager, men kunstmalerens rester 
fanger en i tanker og blødhed. 
En knaldblå farve, 
skaber rammer om kassen med lys og minder 
Mange smukke blikke.

Mon ikke der snart er en kløver at finde.  

Passagen



At være rastløs i Ljubljana
en by med nøjagtigt samme formål som enhver anden samlet beboelse
der er mennesker der lever der
der er mennesker der arbejder der
de er vant til at være der og de har skabt et område, der er deres
ud fra deres egne præmisser
jeg har bare været observatør
jeg kommer og kigger
jeg taler med folk fra forskellige miljøer
jeg går af og til ud og hører musik

At være rastløs i Ljubljana
afspejles i autenciteten ved de hærgede brosten,
der fletter alsidighed til en helhed
folk har deres forskellige fornøjelser
der er en del mennesker der - har jeg hørt -
hver lørdag aften inviterer deres venner
på små lækre, hjemmelavede, veltillavede retter
med dejlige vine til
og så er der andre steder, hvor man morer sig bedre
ved at sniffe en bane kokain
det er det, man kalder forskellige forbrugsbehov

At være rastløs i Ljubljana
er at lade sig fascinere af byens aspekter og abnormaliteter
at se en art af skønhed i selv de mørkeste gyder
men ligeledes et ønske om et flygtigt indblik ind
i et fremmed individs tankespind
hvilke oplevelser har præget dig?
kan du finde vej?
eller er du lige så vildfaren som jeg?
søger du for at finde svar
eller søger du for at søge

så du ikke går i stå?

At glo på vinduer

Stop med at glo!
Det prikker og stikker
Stop med at glo!
Det giver ingen mening
Stop med at glo!
Eller jeg kysser månen
Stop med at glo!
Det skaber nysgerrighed
Stop med at glo!
Så jeg kan glemme
Stop med at glo!
Så du kan lade hver at lyve
Stop med at glo!
Du virker jaloux
Stop med at glo!
Mit hjerte falder
Stop med at glo!
Eller handel på det
Stop med at glo!
Så jeg kan sejle videre i fred

Trætte øjne og lange dybe samtaler
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi rejser til bjergene men jeg er ikke helt med


Lange gå ture og hurtig mad
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi leger lege men jeg hører ikke helt efter


Ødelagte huse og grafitti
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi taler ikke sammen og jeg anstrenger mig


Fjerne udsigter og lange åndedræt
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi kører i mange timer og alting glider 


12 etager og mange trapper
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi fanger fluen men slipper den fri igen

søndag den 4. oktober 2015

Slovenske duer


Jeg kigger på Slovenske duer
De vrikker rundt i sensommersolen
Jeg beskuer fra barstolen de slovenske duer i sensommersolen

Jeg kigger på slovenske duer

De brune bløde lokker, lokker mit blik fra barstolen i sensommersolen
Jeg kigger på slovenske duer

Duernes hofter vugger mens sensommersolen langsomt slukker, jeg sukker

Jeg dufter slovenske duer

En aroma af blomster og ynde
Jeg må forkynde
Jeg dufter slovenske duer

At være væk

At være væk er at rejse til Slovenien
uden elektroniske apparater og
sociale medier at kontakte folk med
At være væk er at rejse til Slovenien
med alle sine facebook-venner
i stedet for at være hvor man er

At være væk er at glemme sin taske
på et slovensk gymnasium og gå
10 kilometer gennem industrikvarterer
helt alene for at hente den
At være væk er ikke at være bevidst
om hvor ens klassekammerater er
hvad de laver og hvorfor
de går alene rundt i byen

At være væk er at skulle skrive
alt hvad man oplever ned
i stedet for at være hvor man er
At være væk er at glemme alt
man lavede i går fordi
man ikke skrev noget ned

At være væk er at løbe bort
fra sine venner for sjov
flygte gennem hele byen
mens man er bevidst om
at de bare kan følge efter
lyden af krampagtige grin og
grynt fra den panikslagne bagtrop
At være væk er at blive efterladt
af halvdelen af sin gruppe
tænke "kæft hvor er de barnlige"
miste lysten til at være sammen med dem

At være væk er at være så morgensur
man ekskluderer sig selv socialt
At være væk er at være ubevidst
om hvor fucking træls
det er at blive vækket

At være væk er at gemme sig
på værelset med nogle få
flere timer før man går til ro
i stedet for at drage på bytur
vise hvem man er for alle
At være væk er at tage i byen
blende med befolkningen
bevare sin anonymitet
men først og fremmest fodre
sin tørstende mave med øl

At være væk er at dagdrømme
om hvad folk derhjemme laver
hvad de tænker hvad de gør
i stedet for at være hvor man er
At være væk er at være hvor man er
uden at skænke sit hjemland en tanke
idet man let risikerer at alt
er ændret når man kommer hjem
Så er det alligevel bedst at være forberedt
At være væk er at riverrafte
falde i vandet det vildeste sted
blive grebet af strømmen og slynget
kraftigt mod en sten så man drukner
Det var der ingen der gjorde

At være væk er hvad man gør det til
Det er livet også

Rundt i Ljubljana

Gaderne, kirkerne og borgen:


Rundt i Ljubljana from Per Mikkelsen on Vimeo.

Besøg på et slovensk gymnasium

3.tm besøger et musik- og dramatikgymnasium i Ljubljana:


Gymnasiebesøg Ljubljana from Per Mikkelsen on Vimeo.

lørdag den 3. oktober 2015

Møde med journalisten Zoran Senković

Klassen mødte journalisten Zoran Senković fra dagbladet Dnevnik. Han fortalte om pressens vilkår og de sager, han har arbejdet med vedr. politik, korruption mv.


Møde med journalisten Zoran Senković from Per Mikkelsen on Vimeo.

torsdag den 1. oktober 2015

River Rafting

Klassen besøgte Bovec i det nordlige Slovenien og prøvede River Rafting:



River Rafting 1 from Per Mikkelsen on Vimeo.

Nedenfor video med alle udspring/stunts fra flåden:


River Rafting med udspring from Per Mikkelsen on Vimeo.

Længere sammendrag af hele turen til Bovec. Tak til instruktøren for at tage skolens GoPro kamera med på turen; og Christian Pallesen for at filme fra land:


River Rafting i Bovec from Per Mikkelsen on Vimeo.