mandag den 5. oktober 2015

Trætte øjne og lange dybe samtaler
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi rejser til bjergene men jeg er ikke helt med


Lange gå ture og hurtig mad
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi leger lege men jeg hører ikke helt efter


Ødelagte huse og grafitti
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi taler ikke sammen og jeg anstrenger mig


Fjerne udsigter og lange åndedræt
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi kører i mange timer og alting glider 


12 etager og mange trapper
Fluen i vinduet kommer aldrig længere
Vi fanger fluen men slipper den fri igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar