Knirken fra kirken i kanten af byen.

Mennsker der kurer derudaf.

Herinde er stilheden kolosal og kraftig. 

Som en kappe over al vor fejhed.

På trods den klejne tro dertil,

er jeg ramt af kulissens krone. 

Det fine kashmir, og kulørte krummer 

omfagner lokales kirkegang.

Her er man velkommen med al sin kummer.

Det må være kodylt. 

Kanten knager, men kunstmalerens rester 

fanger en i tanker og blødhed. 

En knaldblå farve, 

skaber rammer om kassen med lys og minder 

Mange smukke blikke.

Mon ikke der snart er en kløver at finde.